Historie: Udviklingen af Kleiner Münsterländer er skjult et sted midt i det 19. århundrede. Efter ændringerne i den tyske jagtlov, med det stigende antal jægere og jagtinteresserede og den systematiske pleje af vildtbestanden, begyndte opdrættet af nye, tyske stående jagthunde. Der er beretninger om, at langhårede ”vagtelhunde” (tyske spaniels) omkring 1870 var velkendte i Münsterland-området. Disse hunde havde en fast stand, havde fremragende sporsans og kunne tilmed apportere. I året 1906 tog den kendte hededigter Hermann Löns sig af sagen: Han satte en offentlig opfordring i bladet ”Unser Wachtelhund” og bad om at få meldinger om endnu eksisterende eksemplarer af den røde Hanoveranske Hedebracke. Imidlertid opdagede han og hans brødre i stedet en stående vagtelhund på gårdene, kaldet ”Heidewachtel”. Ud over brødrene Löns bestræbte også andre velkendte hundefolk, som f eks Baron von Bevervörde- Lohburg, sig for at skabe en rimelig bestand til avl også i andre områder. Hr Heitmann, en lærer fra Burgsteinfort, var den første, der opnåede succes med sin linieavl. Mange andre avlslinier af den såkaldte ”Dorsten type” dukkede op i Westfalen i de følgende år. Den 17. marts 1912 blev ”Verband für Kleine Münsterländer Vorstehhunde” endelig grundlagt. Klubben udtrykte dengang sit formål således: ”Klubben har til formål at fremme racerenhed og seriøst opfræt af den langhårede, lille, stående jagthund, som er blevet opdrættet i Münsterland gennem årtier.” Manglen på fastlagte karakteristika for racen på den tid hæmmede både avlsarbejdet og klubbens virke, men fra 1921 fulgte opdrætterne omsider den racestandard, der var opstillet af dr. Friedrich Jungklaus. Der er dog intet endegyldigt bevis for oprindelsen af den tids hunde.
|
|||||
Helhedsindtryk: |
Middelstor, kraftig og harmonisk af kropsbygning, præget af adel og elegance, med harmoniske proportioner. Ædelt hoved. Dens rejste holdning viser kroppens flydende linier med vandret båret hale. Forbenene er godt behængt, bagbenene bærer bukser, og halen har en udpræget fane. Den glansfulde pels er glat til let bølget, tæt og ikke for lang. Bevægelsen er harmonisk og jordvindende.
|
||||
Proportioner: |
Kropslængden målt fra brystbenets spids til sædebensknuden må højst
være 5 cm større end skulderhøjden.
|
||||
Temperament: |
Kleiner Münsterländer er intelligent og lærenem, temperamentsfuld og ligevægtig, med et stabilt væsen. Over for mennesker er den opmærksom og venlig (dvs god som familiehund), har gode sociale egenskaber og orientering mod sin fører (samarbejder godt). Den har en vedholdende jagtdrift, alsidige jagtanlæg såvel som stærke nerver og vildtskarphed.
|
||||
Hoved: Skalle : Stop : Næse : Næseparti : Læber : Kæber, bid :
Kinder :
|
Hoved og udtryk er en del af racens type. |
||||
Øjne: |
Middelstore, hverken dybtliggende eller udstående. Så mørkebrune som muligt. Øjenrandene slutter tæt til øjet og skjuler bindehuden.
|
||||
Ører: |
Brede, højt ansatte, fast tilliggende. De spidser til nederst og må ikke nå længere end til mundvigen.
|
||||
Hals:
|
Længden passer harmonisk til helheden. Bliver gradvis bredere mod kroppen. Nakken er meget muskuløs og let buet. Huden ved struben ligger stramt til. |
||||
Krop: Overlinie : Manke : Ryg : Lænd : Kryds : Bryst : Underlinie :
|
Lige, let faldende.
|
||||
Hale: |
Højt ansat, med en lang fane. Den er kraftig ved roden, tyndere udefter og middellang. Den bæres nedefter i ro, men vandret under bevægelse, ikke for højt over ryglinien og let buet. Den yderste trediedel må krumme let opefter.
|
||||
Lemmer: Forpart:
Skuldre : Overarm : Albuer : Underarm : Håndrod : Mellemhånd : Forpoter :
Bagpart: Overlår : Knæ : Underlår : Haseled : Mellemfod : Bagpoter :
|
Generelt : Set forfra er forbenene lige og så parallelle som muligt.
Set fra siden er de stillet godt ind under kroppen. Afstanden fra
jorden til albuerne er nogenlunde den samme som fra albuen til
manken.
Generelt : Set bagfra er bagbenene lige og parallelle. Korrekte
vinkler i knæ og haser. Kraftige knogler. Poterne er stillet parallelt, hverken i stand eller under bevægelse er de ind- eller udaddrejede.
|
||||
Bevægelse:
|
Jordvindende, med godt fraskub og tilsvarende fremgreb. For- og bagben føres lige og parallelt. Godt oprejst holdning under bevægelsen. Pasgang er uønsket.
|
||||
Hud: |
Stramt tilliggende, uden rynker og folder. |
||||
Pels: Hårlag :
Farve :
|
Tæt, middellangt, glat til let bølget, ligger tæt til kroppen og er vandafvisende. Kroppens omrids må ikke sløres af for lang pels. Pelsen skal ved sin tæthed beskytte bedst muligt mod vejret, terrænforhold og skrammer. Korthårede, glatte ører er en fejl. Forbenene har behæng, bagbenene har bukser til haseleddet. Halen har lang fane og hvid spids. Rigelig brystpels er uønsket.
|
||||
Størrelse: |
Skulderhøjde for hanner 54 cm, tæver 52 cm, for begge køn +/- 2 cm.
|
||||
Fejl: |
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
|
||||
Alvorlige fejl |
(betydende afvigelser fra standarden):
|
||||
Diskvalificerende fejl: |
Skyhed, aggressivitet, vildtskyhed eller skudrædhed. |
||||
Bemærk: |
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
|
||||
|
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Standarden udgivet af FCI 6 DECEMBER 2004
|
||||
Gamle standard.
|